Søholm

Det oprindelige Søholm lå på et næs i Søholm Sø. Det blev ødelagt under Grevefejden, og Anders Bentsen Bille opførte det Søholm, der stod til omkring 1715. Da godset blev en avlsgård til Gjorslev, var der ikke brug for en hovedbygning. Senere blev der opført en beskeden bygning til forpageren, men også den forsvandt (1946).


Søholm
-1346	Stedet tilhørte væbneren Niels Eriksen Saltensee af Linde.
1346-1366	Godset blev sammen med byen Sørup, en vandmølle og en vindmølle solgt eller givet til Niels Knudsen af Svanholm (død mellem 1365-66) i forbindelse med Niels Knudsens ægteskab med Niels Eriksens datter Cecilie.

1366-1380	Efter Niels Knudsens død ejedes Søholm af Cecilies bror Erik Nielsen. Hans enke Ingeborg Pedersdatter Grubbe overtog godset.
1380-1416	Enken Ingeborg Pedersdatter Grubbe blev gift 2. gang med Johan (Henneke) Olufsen Bjørn, der fra 1382 skrev sig til Søholm, selv om han ejede mange andre gårde (død 1414-16). Efter hans død gik stedet til hans døtre.
1416-1446	Hans døtre Hille (død før 1423 og gift med Axel Andersen Mule til Kærstrup) og Helene (død 1451) gift med Steen Basse til Tybjerg, som købte hele Søholm. Da han døde barnløs, gik godset to år før hr Steen døde til hans søsters datter.
1446-1447	Det var Sidsel Ovesdatter Lunge, der døde 1503. Hun blev senere hofmesterinde hos dronning Christine, og var gift med Torbern Bille.
1447-1464	Ægtemanden, senere rigsråd Torbern Bille fik lovhævd på Søholm allerede 1447.
1464-1494	Ejendommen gik formentlig 1464 over til sønnen Bent Bille (død 1494). Hans enke Ermegård Eggertsdatter Frille blev boende med sønnen Anders Bentsen Bille.
1494-1555	Anders Bentsen Bille kaldte sig 1504-1510 til Søholm, men først lidt efter lidt udkøbte han sine søskende af godset. I 1523 blev han rigsråd og fik Stevns Herred som pantelen. Ved udbruddet af Grevens Fejde tog han først parti mod Grev Christoffer, men blev omringet på Søholm, borgen blev udsat for et voldsomt bombardement, hvorpå Bille overgav sig og sluttede sig til greven. Christian 3. tog Søholm fra ham, men han fik det tilbage i 1536. Formentlig var bygningerne på næsset da nedrevet, og han opførte det Søholm, der stod til omkring 1715. Anders Bille blev taget helt til nåde ved at blive rigsråd 1539 og lensmand på Stegehus 1540.
1555-1558	Efter hans død brugte søn Hans, der boede på Søholm til sin tidlige død "til Søholm" i deres titel.
1558-1563	Samme titel anvendte broderen Frands herefter. Hasn blev heller ikke så forfærdelig gammel, idet han faldt i slaget ved Øland.
1563-1590	Sidstnævntes søn, Erik Bille, arvede Søholm, men døde ugift i 1590. Han skrev sig ikke til Søholm, men til der rigere Hvedholm.
1590-1599	Godset synes herefter at være købt af den rige Helvig Jakobsdatter Hardenberg (død 1599), der også ejede Hvedholm. Hun var enke efter rigsråd Erik Ottesen Rosenkrantz (død 1575).

1599-1618	Deres datter Anne, gift med Frands Rantzau til Rantzausholm (død 1612), arvede Søholm, som hun besad til sin død.

1618-1669	Datteren Sophie Rantzau (død 1675), gift med Mogens Gyldenstierne til Findstrup overtog gården. Hun solgte den i 1669. Der var 1651 65 gårde i byen. 15 af disse lå under Søholm, hvor 24 af disse lå under Strøby Ladegård. Den blev oprettet 1645 ved, at Sophie Rantzau slog 2 gårde sammen og oprettede en avlsgård. Der hørte oprindeligt 17, i 1648 24 gårde til ladegården.
1669-1679	Ny ejer blev gehejmeråd Morten Skinkel, der i 1679 solge Søholm igen.

1679-1714	Det var dronning Charlotte Amalie, der købte og straks gik i gang med at forbedre godset. Landsbyen Sørup blev nedlagt, og dens jorder kom dels under Søholm, dels under Gjorslev, som dronningen også ejede. Søholms bøndergods blev samlet i sognene Magleby Stevns Sogn, Strøby Sogn og Varpelev Sogn.
1714-1716	Ved dronningens død arvede Frederik 4. Søholm og kunne også i 1716 købe Gjorslev. Siden har de to godser hørt sammen.